Almindelige bestemmelser
§ 1. Almindelige betingelser finder anvendelse på
aftaler om arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed.
Stk. 2. Ved leverancer skal 'bygherren' forstås som
køberen og 'entreprenøren' som sælgeren. Ved underentrepriseforhold
skal 'bygherren' forstås som
hovedentreprenøren og 'entreprenøren' som underentreprenøren.
Stk. 3. Fravigelse af betingelserne gælder kun, når
det tydeligt og udtrykkeligt angives på hvilke punkter
fravigelse skal ske.
Stk. 4. Medmindre andet er angivet, indbefatter beløbsangivelser
ikke merværdiafgift (moms).
Stk. 5. Hvis ikke andet er bestemt, forstås ved arbejdsdage
alle mandage til og med fredage, der ikke
er helligdage.
Stk. 6. Alle dokumenter affattes på dansk, og alle
betegnelser med hensyn til mønt, mål og vægt er
danske. Forhandlinger, herunder på byggemøder,
skal foregå på dansk. Hvis der tillige udfærdiges
dokumenter på et andet sprog, og der er uoverensstemmelse
i forhold til den danske tekst, gælder
den danske tekst.
Stk. 7. Retsforholdet skal i det hele behandles efter
dansk rets regler.
Bygherrens udbud
§ 2. Ved udbud forstås bygherrens opfordring til at
fremkomme med tilbud.
Stk. 2. Der bydes på grundlag af de oplysninger,
som indeholdes i udbudsmaterialet. Dette materiale
skal være entydigt og således udformet, at der er
klarhed over ydelsernes omfang og indhold.
Stk. 3. Udbudsmaterialet skal indeholde en tidsplan.
Stk. 4. Udbudsmaterialet skal indeholde oplysning
om eventuelle fortidsminder på ejendommen, jf. §
16.
Stk. 5. Det skal i forbindelse med udbudet oplyses,
hvorvidt der ønskes sikkerhedsstillelse for tilbagelevering
af udbudsmaterialet. Ved tilbagelevering af
udbudsmaterialet i hel og ubeskadiget stand inden
udløbet af en rimelig frist skal sikkerhedsstillelsen
straks frigives, uanset om den pågældende har afgivet
tilbud.
Stk. 6. Bygherren kan med henblik på en vurdering
af de indkomne tilbud i udbudsmaterialet stille krav
om tilbudets form og kan herunder forlange, at tilbud
udfærdiges med rimelig specifikation af tilbudssummen
på dertil leverede tilbudslister.
Stk. 7. Skal tilbudet eller dele heraf afgives som enhedspriser,
skal bygherren angive, hvilken vægt der
ved vurderingen af tilbudets samlede størrelse vil
blive tillagt de enkelte enhedspriser.
Entreprenørens tilbud
§ 3. Når flere i forening giver tilbud, er dette bindende
een for alle og alle for een.
Stk. 2. Hvis et arbejde er udbudt således, at der
foruden en pris på arbejdet som helhed skal angives
priser på dele af arbejdet. kan priserne på de
enkelte dele kun betragtes som selvstændigt tilbud,
hvis dette udtrykkeligt er foreskrevet i udbudsmaterialet
eller tilkendegivet ved tilbudet.
Stk. 3. Hvis tilbud foruden en samlet sum skal indeholde
enhedspriser, er begge dele bindende for tilbudsgiveren.
Enhedspriser kommer til anvendelse
ved betalingsregulering på grund af større eller
mindre ydelser, end bygherren har angivet i udbudsmaterialet.
Ved bedømmelsen af tilbuds indbyrdes
rækkefølge gælder alene det samlede tilbud.
Stk. 4. Tilbudet omfatter kun ydelser, der er angivet
som hørende til entreprisen på tegninger, der er udleveret
entreprenøren som grundlag for tilbudsafgivelsen,
eller som er nævnt i de afsnit af arbejdsbeskrivelsen,
der gælder for den pågældende entreprise.
Stk. 5. Vedståelsesfristen for licitationstilbud er 20
arbejdsdage fra licitationsdagen. Vedståelsesfristen
for andre skriftlige tilbud er 20 arbejdsdage fra tilbudets
datering.
Stk. 6. Den, hvis tilbud ikke antages. kan forlange
sit tilbud samt sine tegninger, beregninger og beskrivelser
tilbageleveret.
Stk. 7. Bygherren skal snarest muligt underrette tilbudsgivere,
hvis tilbud ikke antages.
Entrepriseaftalen
§ 4. Aftale om udførelse af en entreprise eller om en
leverance træffes ved skriftlig accept af det afgivne
tilbud eller ved et særligt dokument. Der skal henvises
til de dokumenter, som har dannet grundlag for
aftalen.
Stk. 2. Eventuel stempelpligt påhviler bygherren.
Overdragelse af rettigheder og forpligtelser m.v.
§ 5. Parterne kan overdrage deres rettigheder i
henhold til aftalen.
Stk. 2. Overdrager entreprenøren uforfaldne krav i
henhold til aftalen, går transporter, der står i forbindelse
med arbejdets udførelse, forud for andre
transporter.
Stk. 3. Uden den anden parts samtykke kan parterne
ikke overføre deres forpligtelser til andre.
Stk. 4. Entreprenøren kan overlade arbejdets udførelse
til andre i det omfang, det er sædvanligt eller
naturligt, at arbejdet udføres i underentreprise.
Stk. 5. Hvis det må anses for godtgjort, at et krav
vedrørende mangler ikke eller kun med stor vanskelighed
kan gennemføres mod entreprenøren, er
bygherren berettiget til at gøre kravet gældende direkte
mod entreprenørens underentreprenører og
leverandører, jf. § 10, stk. 4.
2
B. Sikkerhedsstillelse og forsikring
Entreprenørens sikkerhedsstillelse
§ 6. Medmindre andet fremgår af udbudsmaterialet,
skal entreprenøren senest 8 arbejdsdage efter entrepriseaftalens
indgåelse stille sikkerhed for opfyldelse
af sine forpligtelser over for bygherren. Sikkerheden
stilles i form af betryggende bank- eller
sparekassegaranti, kautionsforsikring eller på anden,
betryggende måde.
Stk. 2. Indtil aflevering har fundet sted, skal den stillede
sikkerhed svare til 15 pct. af entreprisesummen.
Herefter skal sikkerheden svare til 10 pct. af
entreprisesummen.
Stk. 3. For leverancer, som præsteres fuldt færdige
i rater, skal sikkerheden svare til 10 pct. af købesummen.
Stk. 4. Sikkerheden nedskrives, jf. dog § 36, stk. 3,
nr. 1, til 2 pct. af entreprisesummen 1 år efter afleveringstidspunktet,
medmindre bygherren forinden
skriftligt har fremsat krav om afhjælpning af mangler.
I så fald nedskrives sikkerheden, når manglerne
er afhjulpet.
Stk. 5. Sikkerheden ophører 5 år efter afleveringstidspunktet,
jf. dog § 36. stk. 3, nr. 1, medmindre
bygherren forinden skriftligt har fremsat krav om afhjælpning
af mangler. I så fald ophører sikkerheden,
når manglerne er afhjulpet.
Stk. 6. Forholdsmæssig frigivelse af sikkerheden
skal ske ved afsnitsvis aflevering, jf. § 28, stk. 4,
sidste punktum.
Stk. 7. Hvis bygherren ønsker udbetaling i henhold
til den stillede sikkerhed, skal det skriftligt og samtidigt
meddeles til entreprenøren og garanten med
nøje angivelse af arten og omfanget af den påståede
misligholdelse samt størrelsen af det krævede
beløb. Dette udbetales til bygherren inden 10 arbejdsdage
fra meddelelsens fremkomst, medmindre
entreprenøren forinden over for Voldgiftsnævnet har
fremsat begæring om beslutning specielt med henblik
på, om bygherrens udbetalingskrav er berettiget.
I så fald gælder reglerne i § 46.
Stk. 8. Sikkerheden tjener til fyldestgørelse af alle
krav, som bygherren har i anledning af aftaleforholdet,
herunder krav vedrørende eventuelle ekstraarbejder
og tilbagebetaling af for meget udbetalt entreprisesum.
Bygherrens sikkerhedsstillelse
§ 7. Hvis entreprenøren kræver det, skal bygherren
ved private arbejder senest 8 arbejdsdage efter
kravets fremsættelse stille sikkerhed for opfyldelse
af sine betalingsforpligtelser over for entreprenøren.
Sikkerheden stilles i form af betryggende bank- eller
sparekassegaranti, kautionsforsikring eller på anden,
betryggende måde.
Stk. 2. Sikkerheden skal svare til 3 måneders gennemsnitsbetaling
- dog mindst 10 pct. af entreprisesummen
- udregnet således, at entreprisesummen
fordeles ligeligt på det antal måneder, som i aftalen
er fastsat for arbejdets udførelse. Entreprenøren
kan ved udvidelse af aftalen med ekstraarbejder i
henhold til § 14 kræve sikkerheden forøget, hvis
vederlaget for samtlige ekstraarbejder - bortset fra
de allerede betalte - overstiger det halve af 1 måneds
gennemsnitsbetaling ifølge den oprindelige aftale.
Stk. 3. Hvis entreprenøren ønsker udbetaling i henhold
til den stillede sikkerhed, skal det skriftligt og
samtidigt meddeles til bygherren og garanten med
angivelse af størrelsen af det krævede beløb. Dette
udbetales til entreprenøren inden 10 arbejdsdage
fra meddelelsens fremkomst, medmindre bygherren
forinden over for Voldgiftsnævnet har fremsat begæring
om beslutning specielt med henblik på, om
entreprenørens udbetalingskrav er berettiget. I så
fald gælder reglerne i § 46.
Stk. 4. Sikkerheden tjener til fyldestgørelse af alle
de krav, som entreprenøren har i anledning af aftaleforholdet,
herunder krav vedrørende eventuelle
ekstraarbejder.
Forsikring
§ 8. Bygherren tegner og betaler sædvanlig brandog
stormskadeforsikring fra arbejdets påbegyndelse,
indtil mangler der er påvist ved afleveringen, er
afhjulpet. På entreprenørens anmodning skal denne
og eventuelle underentreprenører medtages som
sikrede på forsikringspolicen. Forsikringen skal omfatte
samtlige entreprenørers arbejde på den bygning
eller det anlæg, entrepriseaftalen vedrører.
Ved om- eller tilbygning skal forsikringen dække
skade på arbejdet samt på den bygning eller det anlæg,
der er genstand for om- eller tilbygning.
Stk. 2. Offentlige bygherrer kan kræve sig stillet
som selvforsikrer.
Stk. 3. Entreprenøren og eventuelle underentreprenører
skal have sædvanlig ansvarsforsikring for
skader, for hvilke der er ansvar efter dansk rets almindelige
regler. Entreprenøren skal på anmodning
dokumentere, at forsikringen er i kraft.
C. Entreprisens udførelse
Arbejdsplan og afsætning
§ 9. Entreprenøren skal snarest muligt i samarbejde
med bygherren udarbejde en arbejdsplan.
Stk. 2. Bygherren lader foretage afsætninger af de
bestemmende hovedlinier og højder (koter), medens
al øvrig afsætning foretages af entreprenøren.
3
Entreprenørens ydelse
§ 10. Arbejdet skal udføres i overensstemmelse
med aftalen, fagmæssigt korrekt eller i overensstemmelse
med bygherrens eventuelle anvisninger
efter § 15. Materialer skal - for så vidt disses beskaffenhed
ikke er anført - være af sædvanlig god
kvalitet.
Stk. 2. Entreprenøren skal levere alle materialer og
præstere alle fornødne biydelser til arbejdets færdiggørelse.
Stk. 3. Materialer og andre leverancer, som er bestemt
til indføjelse i arbejdet, skal leveres af entreprenøren
uden ejendomsforbehold. Når de pågældende
genstande er leveret på byggepladsen, tilhører
de bygherren.
Stk. 4. Materialer og andre leverancer til arbejdet
skal være leveret med 5 års leverandøransvar for
mangler ved leverancen, jf. dog § 36, stk. 3, nr. 2.
Ansvarsperioden regnes fra afleveringen af arbejdet
og begrænses således, at leverandørens ansvar
ophører senest 6 år efter levering til lager eller videresalg.
Leverandøren skal endvidere have anerkendt,
dels at mangelskrav under de i § 5, stk. 5,
nævnte omstændigheder skal kunne gøres gældende
direkte mod leverandøren, dels at tvister
vedrørende mangler ved en leverance kan behandles
ved Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed.
Stk. 5. Entreprenøren kan undlade at opfylde bestemmelsen
i stk. 4, hvis dette vil medføre betydelig
merudgift for ham eller væsentlig forsinkelse af arbejdet,
eller det ved mindre omfattende leverancer
vil være besværligt at kontrollere overholdelsen af
bestemmelsen. Bygherren skal ved væsentlige leverancer
have meddelelse om undladelsen.
Projektgennemgang, dokumentation og prøver
§ 11. Bygherren kan i udbudsmaterialet bestemme,
at entreprenøren skal deltage i projektgennemgang.
Der kan endvidere fastsættes bestemmelser om arten
og omfanget af prøver og om den dokumentation
for arbejdets udførelse, for udførte anlæg, for
anvendte materialers oprindelse og egenskaber og
for udførte prøver, som entreprenøren skal afgive.
Bestemmelser herom kan indgå i en udbudskontrolplan.
Deltagelse i projektgennemgangen samt
tilvejebringelse af dokumentationen og prøverne er
et led i entreprenørens ydelse.
Stk. 2. Bygherren kan under arbejdets udførelse og
ved afleveringen forlange yderligere prøver. Også i
sådanne tilfælde skal entreprenøren stille fornødent
mandskab til disposition ved prøvernes udtagning
og undersøgelse. Hvis de yderligere prøver viser
kontraktsmæssig ydelse, skal bygherren betale herfor
som ekstraarbejde. I modsat fald skal entreprenøren
betale bygherrens udgifter.
Stk. 3. Entreprenøren skal give bygherren og dennes
tilsyn adgang til de arbejdspladser og produktionssteder,
hvor arbejdet udføres. Bygherren kan
endvidere kræve de oplysninger, der er nødvendige
til at bedømme ydelsen.
Stk. 4. Bygherren og dennes tilsyn kan under arbejdets
gang kassere ikke kontraktsmæssige arbejder
eller materialer. Denne kassation skal ske så hurtigt
som muligt.
Stk. 5. Entreprenøren skal løbende foretage oprydning
og rømning og skal omgående fjerne kasserede
materialer fra byggepladsen.
Arbejdets forringelse m.v. Vedligeholdelse
§ 12. Forringes, ødelægges eller bortkommer arbejdet
eller dele af dette inden afleveringen, skal
entreprenøren for egen regning sørge for kontraktsmæssig
ydelse, medmindre forholdet kan henføres
til bygherren. Hvis bygherren leverer materialer
til entreprenørens arbejde, gælder det samme
vedrørende disse i tiden fra entreprenørens modtagelse
heraf og indtil arbejdets aflevering.
Stk. 2. Skader, som entreprenører forvolder på hinandens
arbejde, materialer og materiel, er bygherren
uvedkommende.
Stk. 3. Entreprenøren skal vedligeholde det udførte
arbejde indtil afleveringen.
Stk. 4. For arbejder eller dele af disse, der tages i
brug før afleveringen, gælder reglerne i stk. 1-3 indtil
ibrugtagningen.
Forhold til myndigheder
§ 13. Bygherren sørger for nødvendig godkendelse
af projektet og afholder udgifterne herved.
Stk. 2. Entreprenøren sørger for anmeldelser, ansøger
om tilladelser, rekvirerer syn og fremskaffer
attester, der vedrører selve arbejdets udførelse, og
afholder udgiften herved.
Ændringer i arbejdet
§ 14. Bygherren kan forlange ændringer i arbejdets
art og omfang, når ændringen har naturlig sammenhæng
med de aftalte ydelser. Entreprenøren
har ret til at udføre sådanne ændringer, medmindre
bygherren påviser særlige forhold, der begrunder,
at bygherren lader andre udføre arbejdet.
Stk. 2. Bygherrens krav om ændring skal fremsættes
skriftligt. Det samme gælder parternes eventuelle
krav om forandringer i aftalen med hensyn til pris,
tid og sikkerhed som følge af ændringen. Der træffes
snarest skriftlig tillægsaftale om ændringen.
Forhandlinger herom må ikke medføre forsinkelse
af arbejdets udførelse.
Stk. 3. Vedrører ændringerne arbejder, hvorom der
gælder enhedspriser, reguleres den aftalte entreprisesum
i overensstemmelse hermed, medmindre der
træffes anden aftale, jf. stk. 2. Regulering efter enhedspriser
skal dog kun ske, inden for +/- 15 pct. af
entreprisesummen og inden for +/- 100 pct. af de
enkelte poster i tilbudslisten.
Stk. 4. Udover tilfældene nævnt i stk. 3. udføres
ændringsarbejde som regningsarbejde, medmindre
andet er aftalt.
Stk. 5. Ved formindskelse af arbejdets omfang skal
entreprenøren godskrive bygherren de udgifter,
som spares eller burde have været sparet. Vedrører
formindskelsen arbejder, hvorom der gælder enhedspriser,
jf. stk. 3, skal dette dog kun ske i det
omfang, mindrearbejdet medfører, at entreprisesummen
formindskes med mere end 15 pct.
4
Uklarheder, hindringer eller lignende forhold
§ 15. Entreprenøren skal indhente bygherrens afgørelse,
hvis aftalen og dennes grundlag ikke yder tilstrækkelig
vejledning til udførelse af arbejdet.
Stk. 2. Finder entreprenøren, at arbejdet ikke kan
udføres i overensstemmelse med den indgåede aftale,
skal entreprenøren snarest muligt underrette
bygherren og følge dennes anvisninger.
Stk. 3. Entreprenøren skal snarest muligt underrette
bygherren, hvis der opstår forhold, som hindrer eller
vanskeliggør arbejdet eller gør det nærliggende, at
bygherren påføres ulempe eller tab, herunder pådrager
sig ansvar over for tredjemand. Hvis der ikke
er tid til at indhente bygherrens anvisninger, skal
entreprenøren - mod fornøden forlængelse af tidsfrister
og mod betaling herfor - bedst muligt træffe
foranstaltninger for at undgå, at bygherren lider tab.
Stk. 4. Udbudsmaterialet skal indeholde oplysninger
om foretagne undersøgelser vedrørende grundvands-
og jordbundsforhold, forurening eller andre
hindringer. I det omfang udbudsmaterialet ikke indeholder
fyldestgørende oplysninger om hindringerne,
skal foranstaltningerne herimod og ulemperne
herved betales som ekstraarbejder.
Stk. 5. Hvis der trods gennemførelse af sådanne
forundersøgelser, der er rimelige eller sædvanlige
under hensyntagen til grundens karakter, beliggenhed
og tidligere anvendelse, viser sig uforudsete
forhold, som medfører offentlige påbud eller forbud,
der hindrer arbejdets videreførelse eller gør denne
urimelig byrdefuld for bygherren, kan denne afbestille
entreprisen mod godtgørelse til entreprenøren.
Godtgørelsen omfatter ikke entreprenørens mistede
fortjeneste ved ikke at fuldføre arbejdet, men alene
det øvrige tab, entreprenøren lider.
Fortidsminder
§ 16. Entreprenøren skal drage omsorg for, at jordfaste
fortidsminder ikke beskadiges, ændres eller
flyttes.
Stk. 2. Entreprenøren skal straks anmelde fund af
fortidsminder til rigsantikvaren og bygherren, og arbejdet
skal standses i det omfang, det berører fortidsmindet.
Stk. 3. Entreprenøren skal sørge for, at genstande,
der findes under arbejdet, afleveres til bygherren.
Stk. 4. Stk. 1-3 gælder også ved fund af vrag og faste
fortidsminder på havbunden.
Bygherrens tilsyn
§ 17. Ved bygherrens tilsyn forstås dennes byggeledelse,
fagtilsyn eller andre tilsynsførende, særligt
udpeget af bygherren.
Stk. 2. Bygherren eller dennes tilsyn skal være til
stede på arbejdspladsen eller skal kunne tilkaldes.
Stk. 3. Bygherrens tilsyn repræsenterer bygherren
over for entreprenøren med hensyn til arbejdets tilrettelæggelse
og udførelse. Tilsynet kan give og
modtage meddelelser vedrørende arbejdet, godkende
eller kassere materialer eller arbejder samt
give anvisninger med hensyn til tilrettelæggelsen af
de forskellige entreprenørers arbejde i deres indbyrdes
forhold.
Stk. 4. Tilsyn fra bygherrens side fritager ikke entreprenøren
for selv at føre kontrol.
Entreprenørens arbejdsledelse
§ 18. Entreprenøren skal lede arbejdet personligt eller
ved en stedfortræder som repræsentant over for
bygherren og tilsynet med hensyn til arbejdets tilrettelæggelse
og udførelse.
Stk. 2. Entreprenøren eller dennes stedfortræder
skal være til stede på arbejdspladsen eller skal
kunne tilkaldes.
Byggemøder
§ 19. Bygherren eller tilsynet indkalder til byggemøder
og udarbejder mødereferater, der snarest muligt
sendes til de entreprenører, bygherren har kontraheret
med.
Stk. 2. Entreprenøren skal selv eller ved sin stedfortræder
deltage i byggemøderne.
Stk. 3. På hvert byggemøde opgøres med angivelse
af årsag det antal arbejdsdage - spilddage - hvor
arbejdet helt eller delvis har ligget stille.
Samvirke med andre entreprenører
§ 20. Entreprenøren skal samvirke med andre entreprenører
på byggepladsen og i tide forhandle
med tilsynet, således at fejl og forsinkelser ved
manglende samvirke mellem entreprenørerne undgås.
Tilkaldelse af bygherren og entreprenøren.
Parternes ophold i udlandet
§ 21. Bygherren og entreprenøren skal over for hinanden
angive, hvortil henvendelse kan ske, og
hvorfra bygherren og dennes tilsyn, henholdsvis entreprenøren
eller dennes stedfortræder, skal kunne
tilkaldes.
Stk. 2. Hvis bygherren eller entreprenøren er bosat i
udlandet, eller bosætter sig der efter aftalens indgåelse,
skal den pågældende part opgive en person
med bopæl eller hjemsted her i landet, der kan foretage
økonomisk bindende dispositioner på partens
vegne, mod hvem søgsmål kan rettes på partens
vegne, og med hvem alle forhandlinger på den pågældende
parts vegne kan føres med bindende
virkning.
5
D. Bygherrens betalingsforpligtelse
Betaling
§ 22. Efter skriftlig anmodning til bygherren har entreprenøren
een gang hver måned ret til betaling for
udført arbejde m.v. Bygherren skal senest 15 arbejdsdage
fra modtagelse af anmodningen, jf. stk.
11, betale det beløb, der på byggepladsen er ydet
kontraktsmæssige arbejder og materialer for.
Stk. 2. Entreprenøren kan - efter samme regler som
anført i stk. 1 - tillige kræve betaling for materialer
m.v., som er købt af entreprenøren og ikke er leveret
på byggepladsen. Hvis bygherren kræver det,
skal entreprenøren stille sikkerhed for kontraktsmæssig
levering, jf. § 6. Sikkerhedsstillelsens størrelse
skal svare til den krævede betaling - inklusive
moms - for de ikke leverede materialer.
Stk. 3. Betaling for materialer m.v. mere end 20 arbejdsdage
før deres anvendelse på byggepladsen
kan alene kræves, hvis der er oplyst herom i tilbudet.
Stk. 4. I stedet for betaling efter stk. 1 kan det aftales,
at betaling skal ske efter en betalingsplan. Betalingsplanen
følger tidsplanen og fastsætter, til
hvilke tidspunkter entreprisesummen eller dele deraf
skal udbetales. Betalingsplanen kan i stedet angive,
ved hvilke stadier og med hvilke beløb entreprisesummen
eller dele deraf skal udbetales. Betaling
skal finde sted til de aftalte tidspunkter m.v.,
forudsat at det arbejde, betalingen angår, er præsteret.
Stk. 5. Hvis der ved et ekstraarbejde ikke træffes aftale
om tidspunktet for betaling, kan betaling kræves
efter reglen i stk. 1.
Stk. 6. Hvis aftalen bestemmer, at entreprisesummen
skal reguleres som følge af ændringer i indeks,
overenskomstmæssige arbejdslønninger, materialepriser
m.v., finder reguleringen sted i forbindelse
med betalingen for de dele af arbejdet, der berøres
af ændringen. Reguleringen sker på grundlag af entreprenørens
dokumenterede opgørelse.
Stk. 7. Efter afleveringen fremsender entreprenøren
en endelig og fuldstændig opgørelse, herunder over
tilgodehavender for alle ekstraarbejder. Efter at
bygherren har modtaget denne slutopgørelse, kan
entreprenøren ikke fremkomme med yderligere krav
- bortset fra sådanne, der er taget specificeret forbehold
om i slutopgørelsen.
Stk. 8. Ved byggearbejder, herunder også grundmodningsarbejder,
skal slutopgørelsen fremsendes
til bygherren senest 25 arbejdsdage efter afleveringen
- for hovedentrepriser dog senest 35 arbejdsdage
efter afleveringen. Ved anlægsarbejder - bortset
fra dem, der er nævnt i § 36, stk. 1 - er fristen
for fremsendelse af slutopgørelse 60 arbejdsdage.
Stk. 9. Hvis slutopgørelsen ikke er kommet frem til
bygherren inden udløbet af tidsrummet nævnt i stk.
8, kan denne skriftligt kræve opgørelsen fremsendt
inden 10 arbejdsdage. Fremsendes opgørelsen
herefter ikke til bygherren inden udløbet af denne
frist, fortaber entreprenøren krav på vederlag for
ekstraarbejder, der udføres som regningsarbejder,
samt for løn- og prisstigninger.
Stk. 10. Entreprenørens slutopgørelse skal betales
senest 15 arbejdsdage fra modtagelsen.
Stk. 11. Entreprenørens tilgodehavende forrentes
fra forfaldsdagen med rentelovens rentesats. Fristen
i stk. 1 er løbedage.
Stk. 12. Finder bygherren, at et krævet beløb ikke
er forfaldent, skal han straks give entreprenøren
skriftlig meddelelse herom.
Stk. 13. I tilfælde af uenighed om en opgørelse skal
bygherren betale tilgodehavender, som parterne er
enige om.
Stk. 14. Hvis der mellem parterne er uenighed om
bygherrens adgang til at holde betalinger tilbage eller
foretage modregning i entreprenørens betalingskrav,
finder reglerne i § 46 anvendelse, hvis en part
begærer det.
Stk. 15. Hvis det er nødvendigt for at forhindre arbejdets
standsning, kan bygherren for entreprenørens
regning udbetale arbejdsløn, som entreprenørens
ansatte har til gode.
Entreprenørens ret til at standse arbejdet
§ 23. Hvis bygherren ikke har betalt forfaldne beløb
ved betalingsfristens udløb, kan entreprenøren efter
skriftligt varsel på 5 arbejdsdage standse arbejdet.
Stk. 2. Entreprenøren kan endvidere straks standse
arbejdet ved bygherrens konkurs eller betalingsstandsning,
eller hvis der åbnes forhandlinger om
tvangsakkord, eller bygherrens økonomiske forhold
i øvrigt viser sig at være sådanne, at denne må antages
at være ude af stand til at opfylde entrepriseaftalen.
Det er dog en betingelse, at bygherren ikke
har stillet - eller på entreprenørens opfordring ikke
straks stiller - betryggende sikkerhed for opfyldelsen
af den resterende del af aftalen.
E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse
Entreprenørens ret til tidsfristforlængelse
§ 24. Entreprenøren har ret til forlængelse af tidsfrister
ved forsinkelse af arbejdet, der er en følge af
1) ændringer i arbejdets art og omfang, som
kræves af bygherren, jf. § 14,
2) bygherrens forhold eller anden entreprenørs
forsinkelse.
3) forhold, der opstår uden entreprenørens
skyld, og over hvilke entreprenøren ikke er
herre, f.eks. krig, usædvanlige naturbegivenheder,
brand, strejker, lock-out eller hærværk,
6
4) nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet
vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet,
når sådant vejrlig forekommer i væsentligt
større omfang, end det er sædvanligt
for den pågældende årstid og egn, eller
5) offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes
entreprenørens egne forhold.
Stk. 2. Entreprenøren skal dog søge forsinkelsen
undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner,
som med rimelighed kan kræves.
Stk. 3. Anser entreprenøren sig berettiget til forlængelse
af en frist, skal bygherren snarest muligt underrettes
skriftligt. Entreprenøren skal på forlangende
godtgøre, at den indtrådte forsinkelse skyldes
det påberåbte forhold.
Entreprenørens hæftelse ved forsinkelse
§ 25. Forsinkelse, som ikke giver entreprenøren ret
til tidsfristforlængelse, er ansvarspådragende.
Stk. 2. Hvis der er fastsat dagbod eller andre særlige
sanktionsbestemmelser, kan erstatningskrav for
forsinkelse ikke rejses herudover.
Stk. 3. Er der ikke fastsat dagbod eller andre særlige
sanktionsbestemmelser, opgøres bygherrens tab
efter dansk rets almindelige erstatningsregler.
Bygherrens ret til tidsfristforlængelse
§ 26. Bygherren har ret til forlængelse af tidsfrister
ved forsinkelse af arbejdet, der er en følge af, at
bygherren eller anden entreprenør udsættes for forholdene
nævnt i § 24, stk. 1, nr. 3), 4) eller 5). Bygherren
har samme ret ved ændringer som nævnt i §
24. stk. 1, nr. 1.
Stk. 2. Bygherren skal dog søge forsinkelsen undgået
eller begrænset ved sådanne dispositioner,
som med rimelighed kan kræves.
Stk. 3. Anser bygherren sig berettiget til forlængelse
af en frist, skal entreprenøren snarest muligt underrettes
skriftligt. Bygherren skal på forlangende
godtgøre, at den indtrådte forsinkelse skyldes det
påberåbte forhold.
Bygherrens hæftelse ved forsinkelse
§ 27. Entreprenøren har ret til erstatning for det lidte
tab, hvis forsinkelsen skyldes
1) bygherrens forhold, jf. § 24, stk. 1, nr. 2, og
denne har udvist fejl eller forsømmelse, eller
2) anden entreprenørs ansvarspådragende forsinkelse,
jf. § 25, stk. 1, eller anden aftaleparts
ansvarspådragende forsinkelse.
Stk. 2. Entreprenøren har ret til godtgørelse, hvis
årsagen til forsinkelsen kan henføres til
1) § 24, stk. 1, nr. 1, og nr. 5 eller
2) § 24, stk. 1, nr. 2, uden at være omfattet af
nærværende bestemmelses stk. 1 eller stk.3.
Godtgørelsen udgør det tab, entreprenøren har lidt,
dog uden entreprenørens mistede fortjeneste ved
ikke at kunne udføre andre arbejder i forsinkelsesperioden
eller lignende videregående tab.
Stk. 3. Kan forsinkelsens årsag henføres til § 24,
stk. 1, nr. 3, eller nr. 4, har entreprenøren hverken
ret til erstatning eller til godtgørelse.
F. Arbejdets aflevering
Afleveringsforretningen
§ 28. Umiddelbart inden arbejdets færdiggørelse
skal entreprenøren give bygherren skriftlig meddelelse
om tidspunktet herfor (færdigmelding). Bygherren
indkalder derefter entreprenøren til en afleveringsforretning,
der skal finde sted senest 10 arbejdsdage
efter det angivne tidspunkt, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Arbejdet anses for afleveret til bygherren,
når afleveringsforretning har fundet sted, medmindre
der ved denne er påvist væsentlige mangler. Er
dette tilfældet. afholdes ny afleveringsforretning, når
entreprenøren har givet bygherren skriftlig meddelelse
om, at manglerne er afhjulpet, jf. stk. 1.
Stk. 3. Indkalder bygherren ikke som anført i stk. 1
til afleveringsforretning, anses arbejdet for afleveret
10 arbejdsdage efter det angivne tidspunkt for færdiggørelse.
Tilsvarende gælder for ny afleveringsforretning
som nævnt i stk. 2, 2. punktum.
Stk. 4. Omfatter arbejdet flere entrepriser, skal
samtlige entrepriser være færdiggjort, før bygherren
skal indkalde til afleveringsforretning. Det kan dog
være aftalt eller fremgå af omstændighederne, at
entreprisen eller dele af disse skal afleveres på forskellige
tidspunkter, eller at byggeafsnit afleveres
hver for sig.
Stk. 5. Ved anlægsarbejder - bortset fra dem, der er
nævnt i § 36, stk. 1 - afleveres de enkelte entrepriser
særskilt, medmindre andet er aftalt eller fremgår
af omstændighederne.
Afleveringsprotokol
§ 29. Ved afleveringsforretningen udfærdiges et dokument
(afleveringsprotokol), hvori anføres påberåbte
mangler ved arbejdet og eventuelle andre forhold,
påpeget af bygherren. I tilknytning hertil anføres
entreprenørens mulige bemærkninger. Parternes
stillingtagen til, om arbejdet er afleveret, skal
fremgå af dokumentet.
Stk. 2. Dokumentet underskrives af bygherren og
entreprenøren.
Stk. 3. Hvis en part ikke er repræsenteret ved afleveringsforretningen,
kan denne gennemføres uden
den pågældende parts medvirken. Den mødte part
skal snarest muligt give den anden part skriftlig underretning
om afleveringsforretningens gennemførelse
og om indholdet af afleveringsprotokollen.
7
G. Mangler ved arbejdet
Mangelsbegrebet
§ 30. Er arbejdet ikke udført i overensstemmelse
med aftalen, fagmæssigt korrekt eller i overensstemmelse
med bygherrens eventuelle anvisninger
efter § 15, foreligger der en mangel. Det
samme gælder, hvis entreprenøren ikke har leveret
anden aftalt ydelse i forbindelse med arbejdet.
Stk. 2. Hvis materialer ikke er som aftalt eller af
sædvanlig god kvalitet, jf. § 10, stk. 1, foreligger
der mangler. Dette gælder dog ikke
1) når entreprenøren i tilfælde af frit materialevalg
godtgør, at kontraktsmæssige materialer ikke findes
eller ikke kan skaffes på grund af krig, indførselsforbud
eller lignende, eller
2) når bygherren har krævet anvendelse af bestemte
materialer, og entreprenøren godtgør, at
muligheden for at fremskaffe disse i kontraktsmæssig
stand må anses for udelukket ved forhold,
som entreprenøren ved aftalens indgåelse
ikke burde have taget i betragtning.
I tilfældene 1) og 2) skal entreprenøren snarest
muligt underrette bygherren om opståede eller
mulige hindringer, jf. § 15.
Stk. 3. Arbejdet skal i alle tilfælde have de egenskaber,
som er tilsikret ifølge aftalen.
Stk. 4. Afleveringstidspunktet er afgørende for, om
arbejdet lider af mangler, hvad enten disse på dette
tidspunkt kan konstateres eller er skjulte.
Mangler påvist ved afleveringen
§ 31. Entreprenøren har pligt og ret til at afhjælpe
mangler, der påvises ved afleveringen.
Stk. 2. Bygherren skal skriftligt fastsætte en frist til
afhjælpning af påviste mangler. Fristens længde
fastsættes under hensyntagen til manglernes art
og omfang samt forholdene i øvrigt. Entreprenøren
skal give bygherren skriftlig meddelelse, når
manglerne er afhjulpet.
Stk. 3. Hvis bygherren efter udløbet af fristen
nævnt i stk. 2 - eller efter at have modtaget entreprenørens
meddelelse om, at afhjælpning har
fundet sted - mener, at manglerne ikke er afhjulpet,
skal bygherren inden 10 arbejdsdage skriftligt
meddele entreprenøren, hvilke mangler, der stadig
påberåbes.
Stk. 4. Afhjælper entreprenøren herefter ikke
straks de påviste mangler, har bygherren ret til at
lade dem udbedre for entreprenørens regning eller
kræve afslag i entreprisesummen, jf. § 34.
Mangler påvist efter afleveringen
§ 32. Entreprenøren har i 5 år efter afleveringen
pligt og ret til at afhjælpe mangler, der påvises efter
afleveringen, jf. dog § 36, stk. 3, nr. 3.
Stk. 2. Bygherren kan kun påberåbe sig sådanne
mangler, hvis entreprenøren har fået skriftlig
meddelelse herom inden rimelig tid efter, at manglerne
er eller burde være opdaget. Dette gælder dog ikke,
hvis entreprenøren har gjort sig skyldig i groft
uforsvarligt forhold.
Stk. 3. Bygherren skal skriftligt fastsætte en frist til afhjælpning
af påviste mangler. Fristens længde fastsættes
under hensyntagen til manglernes art og omfang
samt forholdene i øvrigt. Entreprenøren skal give
bygherren skriftlig meddelelse, når manglerne er afhjulpet.
Afhjælpning af en mangel kan udskydes til foretagelse
sammen med afhjælpning af eventuelle
mangler, konstateret ved 1-års eftersynet forudsat at
manglen ikke forværres derved, og at udskydelsen
ikke medfører ulempe for bygherren.
Stk. 4. Foretager entreprenøren ikke inden udløbet af
fristen nævnt i stk. 3 afhjælpning af de påberåbte
mangler, har bygherren ret til at lade dem udbedre for
entreprenørens regning eller kræve afslag i entreprisesummen,
jf. § 34.
Stk. 5. Bygherren kan lade mangler udbedre for entreprenørens
regning, når afhjælpning er uopsættelig,
og entreprenøren ikke er i stand til umiddelbart at foretage
afhjælpning. Det samme gælder, når bygherren
har grund til at antage, at entreprenøren ikke foretager
afhjælpning på rette måde eller uden ufornødent
ophold.
Bortfald af entreprenørens afhjælpningspligt m.v.
§ 33. Entreprenørens afhjælpningspligt og bygherrens
adgang til at foretage udbedring for entreprenørens
regning jf. §§ 31 og 32, bortfalder, hvis afhjælpning
er forbundet med uforholdsmæssigt store udgifter.
Ved bedømmelsen heraf skal der tages hensyn til
bygherrens interesse i, at aftalen opfyldes. Bygherren
bevarer dog i alle tilfælde retten til afslag, jf. § 34.
Bygherrens ret til afslag i entreprisesummen
§ 34. Afhjælper entreprenøren ikke mangler som anført
i § 31, stk. 4 og § 32, stk. 4, kan bygherren - i
stedet for at lade manglerne udbedre for entreprenørens
regning - kræve et afslag i entreprisesummen.
Bygherren har endvidere ret til afslag i entreprisesummen
hvis afhjælpning er umulig, samt i tilfældene
nævnt i § 33.
Stk. 2. Afslaget beregnes som udgangspunkt som det
beløb det ville have kostet at afhjælpe manglerne.
Stk. 3. Hvis afhjælpning af mangler er umulig eller er
forbundet med uforholdsmæssigt store udgifter, fastsættes
afslaget efter bygherrens valg skønsmæssigt
eller på en af følgende måder:
1) enten som forskellen mellem den aftalte entreprisesum
og den entreprisesum, der måtte
antages at være blevet aftalt, hvis der var
indgået aftale om arbejdet i den foreliggende
stand.
2) eller som forskellen mellem det aftalte arbejdes
værdi uden mangler og arbejdets værdi i
den foreliggende stand.
8
Stk. 4. Om bygherrens adgang til at hæve entrepriseaftalen
som følge af mangler gælder reglerne
i § 40.
Entreprenørens ansvar for følgeskader
§ 35. Entreprenøren er erstatningsansvarlig for
tab, der er en følge af mangler ved arbejdet, hvis
manglerne skyldes fejl eller forsømmelse fra entreprenørens
side, eller hvis manglerne angår
egenskaber, som ifølge aftalen må anses for tilsikret.
Stk. 2. Entreprenøren hæfter ikke for driftstab,
avancetab eller andet indirekte tab.
Mangelsansvarets ophør
§ 36. Ved byggearbejder og anlægsarbejder i tilslutning
hertil skal bygherrens krav mod entreprenøren
som følge af mangler fremsættes senest 5
år efter arbejdets aflevering. Efter dette tidspunkt
kan bygherren ikke rejse krav mod entreprenøren.
Bestemmelserne i lov nr. 274 af 22. december
1908 om forældelse af visse fordringer finder ikke
anvendelse i disse tilfælde.
Stk. 2. Bygherrens krav bevares dog for dele af arbejdet,
for hvilke det gælder,
1) at entreprenøren har påtaget sig at indestå i
længere tid,
2) at det ved afleveringen konstateres, at aftalt
kvalitetssikring har svigtet væsentligt, eller
3) at der foreligger groft uforsvarligt forhold fra
entreprenørens side.
Stk. 3. Ved anlægsarbejder - bortset fra dem, der er
nævnt i stk. 1 - ophører mangelsansvaret efter dansk
rets almindelige regler, medmindre andet er fastsat i
udbudsmaterialet. Hvis mangelsansvaret herefter ophører
efter dansk rets almindelige regler, skal følgende
gælde:
1) Reglen i § 6, stk. 4, om nedskrivning af sikkerheden
ændres til, at sikkerheden ophører.
2) Entreprenøren kan undlade at opfylde bestemmelsen
i § 10, stk. 4, om leverandøransvar.
3) Tidsrummet for afhjælpningspligt og -ret, jf. §
32, stk. 1, ændres til 1 år.
4) Bestemmelsen i § 38 om 5-års eftersyn finder
ikke anvendelse.
H. 1- og 5-års eftersyn
1-års eftersyn
§ 37. Bygherren indkalder entreprenøren til en gennemgang
af arbejdet, som skal finde sted senest et
år efter afleveringen.
5-års eftersyn
§ 38. Bygherren indkalder entreprenøren til en afsluttende
gennemgang af arbejdet, som skal finde
sted senest 30 arbejdsdage før udløbet af en periode
på 5 år efter afleveringen, jf. dog § 36, stk. 3, nr.
4.
Stk. 2. Har bygherren ikke indkaldt som nævnt i stk.
1, kan entreprenøren indkalde bygherren til eftersynet.
Indkaldelsen skal være skriftlig og ske med
mindst 10 arbejdsdages varsel.
Fælles regler for eftersyn
§ 39. Indkaldelse til eftersyn ifølge §§ 37 og 38, stk.
1, skal være skriftlig og ske med højst 60 og mindst
15 - ved hovedentreprise dog mindst 20 - arbejdsdages
varsel.
Stk. 2. I forbindelse med eftersyn udfærdiges et dokument
(eftersynsprotokol), hvori anføres påberåbte
mangler ved arbejdet og eventuelle andre forhold,
påpeget af bygherren. I tilknytning hertil anføres entreprenørens
mulige bemærkninger.
Stk. 3. Dokumentet underskrives af bygherren og
entreprenøren.
Stk. 4. Hvis en part ikke er repræsenteret ved eftersynet,
kan dette gennemføres uden den pågældende
parts medvirken. Den mødte part skal snarest
muligt give den anden part skriftlig underretning om
eftersynets gennemførelse og om indholdet af eftersynsprotokollen.
I. Særligt om ophævelse
Bygherrens hæveret
§ 40. Bygherren kan - efter skriftligt påkrav til entreprenøren
- hæve entrepriseaftalen
1) hvis der - uden ret til tidsfristforlængelse -
foreligger en væsentlig forsinkelse fra entreprenørens
side med hensyn til arbejdets
udførelse, og forsinkelsen medfører betydelige
ulemper for bygherren, eller
2) hvis der fra entreprenørens side i øvrigt foreligger
væsentlig forsinkelse med hensyn
til forhold af afgørende betydning for bygherren,
medmindre dennes interesser er tilstrækkeligt
tilgodeset på anden måde, f.eks.
gennem adgangen til at standse udbetalingerne
eller ved stillet sikkerhed, eller
3) hvis det udførte arbejde er af en sådan kvalitet,
at bygherren har grund til at antage, at
entreprenøren ikke vil være i stand til at
fuldføre arbejdet uden væsentlige mangler.
Entreprenørens hæveret
§ 41. Entreprenøren kan efter skriftligt påkrav til
bygherren - ved væsentlig forsinkelse hæve entre9
priseaftalen i det tilfælde, der er nævnt i § 24, stk. 1,
nr. 2), hvis bygherren ikke udfolder rimelige bestræbelser
for at fremme arbejdet mest muligt.
Stk. 2. Entreprenøren kan endvidere - efter skriftligt
påkrav til bygherren - hæve entrepriseaftalen hvis
der fra bygherrens side foreligger væsentlig forsinkelse
med hensyn til forhold af afgørende betydning
for entreprenøren. Aftalen kan dog ikke hæves hvis
entreprenørens interesser er tilstrækkeligt tilgodeset
gennem adgangen til at standse arbejdet eller ved
stillet sikkerhed.
Konkurs, betalingsstandsning, tvangsakkord
m.v.
§ 42. Ved en parts konkurs kan den anden part
straks hæve aftalen, i det omfang konkurslovens
regler ikke er til hinder derfor.
Stk. 2. Hvis boet har ret til at indtræde i aftalen i
medfør af konkurslovens regler, skal boet efter forespørgsel
inden for en frist på 5 arbejdsdage give
meddelelse om, hvorvidt det vil indtræde.
Stk. 3. Reglen i stk. 1 gælder tillige ved en parts betalingsstandsning,
eller hvis der åbnes forhandling
om tvangsakkord, eller partens økonomiske forhold
i øvrigt viser sig at være således, at parten må antages
at være ude af stand til at opfylde entrepriseaftalen.
Hæveretten er dog betinget af, at parten ikke
har stillet - eller på den anden parts opfordring
ikke straks stiller - betryggende sikkerhed for aftalens
opfyldelse jf. §§ 6 og 7.
Stk. 4. Er en part et aktie- eller anpartsselskab, kan
den anden part hæve entrepriseaftalen hvis dette
kræves opløst af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis parten
inden 10 arbejdsdage fra fremkomsten af et påkrav
fra den anden part dokumenterer, at betingelserne
for selskabets opløsning ikke er til stede eller hvis
parten stiller fuldstændig sikkerhed for aftalens opfyldelse.
Stk. 5. Ved ophævelse gælder reglerne i § 44.
En parts død
§ 43. Dør en part og boet behandles som gældsfragåelsesbo
finder bestemmelserne i § 42, stk. 1 og
2, tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Ved anden bobehandlingsmåde end nævnt i
stk. 1 er dødsboet og arvingerne berettiget til at indtræde
i entrepriseaftalen, jf. dog stk. 3. Det samme
gælder partens ægtefælle, der hensidder i uskiftet
bo. Indtrædelsesretten er betinget af, at der enten
er eller bliver stillet betryggende sikkerhed for aftalens
opfyldelse, jf. §§ 6 og 7.
Stk. 3. Ved entreprenørens død er indtrædelsesretten
tillige betinget af, at der udpeges en leder af arbejdet,
som bygherren ikke kan fremsætte berettigede
indvendinger imod. Er arbejdet af en sådan
særlig karakter, at det som følge af entreprenørens
død ikke kan forventes behørigt færdiggjort, kan
indtræden ikke finde sted.
Stk. 4. Ved ophævelse gælder reglerne i § 44.
Fælles regler om ophævelse
§ 44. Ophævelse skal ske skriftligt.
Stk. 2. Samtidig med ophævelsen skal den part, der
hæver aftalen, sørge for, at der skriftligt indkaldes til
en registreringsforretning (stadeforretning), der skal
afholdes hurtigst muligt. Medmindre andet aftales,
afholdes registreringsforretning dog tidligst 1 arbejdsdag
efter indkaldelsesskrivelsens fremkomst.
Stk. 3. Ved registreringsforretningen skal der udfærdiges
et dokument (registreringsprotokol) der
beskriver omfang og kvalitet af det udførte arbejde.
Dokumentet underskrives af parterne, medmindre
registreringen foretages af en syns- og skønsmand
udmeldt af Voldgiftsnævnet, jf. § 45.
Stk. 4. Hvis en part efter at være indvarslet ikke er
repræsenteret ved registreringsforretningen, kan
denne gennemføres uden den pågældende parts
medvirken. Den mødte part skal snarest muligt give
den anden part skriftlig underretning om registreringens
gennemførelse og om registreringsprotokollens
indhold.
Stk. 5. Ved ophævelse fra bygherrens side er bygherren
eller den, der færdiggør arbejdet på bygherrens
vegne, berettiget til at benytte entreprenørens
materialer og materiel som befinder sig på pladsen,
hvis fjernelse forinden arbejdets færdiggørelse vil
påføre bygherren tab. Der ydes sædvanligt vederlag
for anvendelsen.
Stk. 6. Ved ophævelse fra den ene parts side er
den anden part ansvarlig for det lidte tab efter
dansk rets almindelige regler.
J. Tvister
Syn og skøn
§ 45. Hvis der i tilfælde af uoverensstemmelser mellem
parterne eller for at sikre bevisets stilling ønskes
udmeldt syn og skøn. fremsættes begæring
herom til Voldgiftsnævnet for bygge og anlægsvirksomhed,
København.
Stk. 2. Begæringen skal ved fremsættelsen være
ledsaget af
1) oplysning om, hvilke parter sagen vedrører,
samt disse parters adresse og telefonnummer,
2) en skriftlig fremstilling, hvori gives en kort
redegørelse for sagen, og som indeholder
de spørgsmål, hvorom skønsmandens erklæring
ønskes (skønstemaet),
3) de dokumenter, der er af betydning for sagen,
4) eventuel angivelse af de ønskede tekniske
kvalifikationer hos skønsmanden og
5) angivelse af, om forretningen mod betaling
af et særligt gebyr ønskes fremmet som hastesag.
10
Stk. 3. Der udmeldes i almindelighed een skønsmand.
Hvis Voldgiftsnævnet finder, at der er anledning
dertil, kan der udmeldes to, eller under ganske
særlige omstændigheder flere skønsmænd. Der
skal ved afgørelsen heraf tages hensyn til parternes
ønske.
Stk. 4. Nyt syn og skøn ved anden skønsmand kan
kun finde sted, hvis Voldgiftsnævnet finder, at der er
anledning dertil. Hvis begæring om voldgiftsbehandling
af tvisten er indgivet, jf. § 47, tager Voldgiftsretten
stilling til fremsatte begæringer om supplerende
syn og skøn eller nyt syn og skøn ved samme eller
anden skønsmand.
Stk. 5. Den eller de, der har fremsat begæring om
skønsforretningen, hæfter for udgifterne herved,
herunder skønsmandens honorar, der fastsættes af
Voldgiftsnævnet. Hvis tvisten eller en del deraf indbringes
for Voldgiftsretten, tages udgiften og dens
nødvendighed i betragtning ved fastsættelsen af
sagsomkostninger. Voldgiftsretten fastsætter i så
fald skønsmandens honorar.
Stk. 6. Når nærværende almindelige betingelser
gælder i forholdet mellem bygherren og flere parter
(entreprenører, leverandører), gælder bestemmelserne
i stk. 1-5 også i det indbyrdes forhold mellem
de pågældende parter.
Stk. 7. For syn og skøn gælder de regler, som er
fastsat af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.
Sagkyndig beslutning om stillet sikkerhed m.v.
§ 46. På en parts begæring kan Voldgiftsnævnet
udpege en sagkyndig til at træffe beslutning om udbetaling
af stillet sikkerhed, jf. § 6, stk. 7, og § 7,
stk. 3, og om berettigelsen af at holde betalinger tilbage
eller foretage modregning i tilfælde af parternes
uenighed som nævnt i § 22, stk. 14.
Stk. 2. Voldgiftsnævnet kan efter sagens karakter
bestemme, at beslutningen skal træffes af flere
sagkyndige.
Stk. 3. Begæringen skal indeholde de oplysninger
m.v. som fremgår af § 45, stk. 2. Kopi af begæringen
fremsendes samtidig til den anden part i entrepriseaftalen.
Stk. 4. Voldgiftsnævnet fastsætter en kort frist for
modparten til at afgive et indlæg. Den sagkyndige
kan - hvor der er særlig anledning dertil - give parterne
adgang til at fremkomme med yderligere et
indlæg inden udløbet af en kort frist, som den sagkyndige
fastsætter. Efter udløbet af fristen træffer
den sagkyndige snarest muligt og inden 15 arbejdsdage
beslutning om, i hvilket omfang udbetalingskravet
skønnes begrundet, og hvem der skal
betale udgifterne, herunder den sagkyndiges honorar.
Voldgiftsnævnet fastsætter størrelsen af honoraret.
Stk. 5. Det kan i særlige tilfælde bestemmes, at udbetaling
til private bygherrer og til entreprenører betinges
af sikkerhedsstillelse. Den sagkyndige træffer
i så fald bestemmelse om sikkerhedens art og omfang
og om betingelserne for dens udbetaling eller
ophør. Ved begæring om udbetaling af bygherrens
sikkerhedsstillelse kan den sagkyndige i særlige tilfælde
endvidere henvise entreprenøren til at anlægge
voldgiftssag efter § 47.
Stk. 6. Under ganske særlige omstændigheder kan
Voldgiftsnævnet forlænge fristerne i stk. 4 med indtil
10 arbejdsdage.
Stk. 7. Beløb, der omfattes af beslutning om udbetaling
af stillet sikkerhed, skal udbetales senest 3
arbejdsdage efter, at parterne og garanten har fået
skriftlig meddelelse om beslutningen.
Stk. 8. For behandling af sager om sagkyndig beslutning
gælder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet
for bygge- og anlægsvirksomhed.
Voldgift
§ 47. Tvister mellem parterne afgøres af Voldgiftsretten
for bygge- og anlægsvirksomhed, København,
hvis afgørelser er endelige.
Stk. 2. Sag for Voldgiftsretten anlægges ved indlevering
af klageskrift, der stiles til Voldgiftsnævnet.
Stk. 3. Klageskriftet skal indeholde:
1) oplysning om, hvilke parter sagen vedrører,
samt disse parters adresse og telefonnummer,
2) klagerens påstand samt en kort fremstilling
af de kendsgerninger, hvorpå påstanden
støttes, og
3) angivelse af de dokumenter og andre beviser,
som klageren agter at påberåbe sig.
Dokumenterne skal være vedlagt.
Stk. 4. Voldgiftsretten består - jf. dog stk. 5 og 6 -
dels af 1 medlem af Voldgiftsrettens præsidium, udpeget
af præsidiets formand, dels af 2 sagkyndige,
som efter sagens beskaffenhed udpeges af Voldgiftsnævnet
for hvert enkelt tilfælde. Præsidiets
formand kan bestemme, at en af suppleanterne i
dette skal fungere som Voldgiftsrettens formand.
Stk. 5. Hvis en part begærer det, suppleres retten
med yderligere 2 medlemmer af præsidiet eller dets
suppleanter. De dermed forbundne merudgifter fordeles
i forbindelse med Voldgiftsrettens afgørelse af
spørgsmålet om sagsomkostninger. Det kan da bestemmes,
at de udgifter, der er en følge af rettens
supplering, skal udredes af den part, der har rejst
krav herom, når retten skønner, at det ikke var tilstrækkeligt
begrundet at fremsætte kravet.
Stk. 6. Er parterne enige derom, kan Voldgiftsretten
bestå alene af 1 medlem.
Stk. 7. For Voldgiftsrettens behandling af sagerne
gælder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet
for bygge- og anlægsvirksomhed. I øvrigt gælder
lov om voldgift.
Stk. 8. Når nærværende almindelige betingelser
gælder i forholdet mellem bygherren og flere parter
(entreprenører, leverandører), gælder bestemmelserne
i stk. 1-7 også i det indbyrdes forhold mellem
de pågældende parter.
ARBEJDSGIVERFORENING
INDUSTRI - VVS - SMEDE
DS Håndværk & Industri . Magnoliavej 2 . 5250 Odense SV . Telefon 66 17 33 33 . Telefax 66 17 32 30
E-mail: ds@ds-net.dk . Hjemmeside: www.ds-net.dk